Vi har valgt at tage udgangspunkt i temaet kulturforskelle og fællesskab. Her vi vil have et særligt fokus på madkultur i henholdsvis Danmark og Bulgarien, hvor vi blandt andet også kigger på fællesskabet og trivslen ift. mad. Vi har valgt kulturforskelle, herunder madkultur fordi vi gerne vil belyse de læringsmuligheder der kan opstå i måltidet. Børn har brug for mad, for at få energi til krop og hjerne, og som pædagogisk personale, spiller vi en vigtig rolle. Fællesskabet kan være med til at skabe rammer for et godt spisemiljø og gode madoplevelser. (Miljø- og fødevareministeriet, 2013). Vores inspirationskilde kommer blandt andet fra vores meget forskellige første praktikker. Vi havde, hver især, fokus på maden og måltidet på forskellige måder, de steder vi var i praktik. Som en anden inspirationskilde, besøgte vi en 0.klasse på en folkeskole i Randers, hvor vi fik et indblik i, hvordan børns madpakker kan se ud.
Ramme:
Vi vil se på forskellen mellem den danske og bulgarske kultur. Vores tema kan understøttes af Dagtilbudsloven §8 stk. 4., omhandlende “den pædagogiske læreplan” hvor der står følgende: “Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:
Vi vil se på forskellen mellem den danske og bulgarske kultur. Vores tema kan understøttes af Dagtilbudsloven §8 stk. 4., omhandlende “den pædagogiske læreplan” hvor der står følgende: “Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:
- Alsidig personlig udvikling
- Social udvikling
- Kommunikation og sprog
- Krop, sanser og bevægelse
- Natur, udeliv og science
- Kultur, æstetik og fællesskab.” (Dagtilbudsloven, 2019)
Vi ser gerne at institutionen i Bulgarien, tager nogle billeder eller små videoklip af deres spisesituationer. Hvor vi ser, hvordan deres spisesituationer foregår, så vi får indblik i, hvad de spiser og hvordan, når de er i institutionen. Dette kan ses som modspil til vores besøg på Østervangsskolen i Randers, i deres spisesituation. I vores andet udspil, vil vi lave filmklip om, hvordan og hvad vi bruger til vores madpakker. I vores sidste udspil til institutionen, vil vi tage billeder eller små klip af en fællesspisnings situation, så vi viser, hvordan vores madkultur kan være rammen om fællesskab og hygge.
Kultur:
Vi ønsker at få en forståelse og en viden omkring forskellige kulturer, herunder også madkulturer. Vi vil samtidig også give vores bud på en dag med dansk kost og se på forskellen fra den typiske danske bordskik til bordskikken i børnehaven i Bulgarien. Ydermere ser vi på fællesskabet i forbindelse med måltidet. I Danmark er der typisk meget fokus på, at måltiderne skal det være hyggelige. Det er så her, at vi vil stille det op mod, hvordan måltider blandt andet kan foregå i Bulgarien. Går de også op i det hyggelige som vi gør? Er der den helt store forskel? Eller er forskellen så minimal, at den er til at overse? Herudover vil vi se på forskelligheden, af selve maden i måltidet. Om der er stor forskel fra det vi spiser her i Danmark? Når vi kigger på forskellen i forhold til mad, er der store forskelle, også her i Danmark. Der bliver daglig diskuteret, hvad der er sundt og hvad der ikke er. Men det der er sundt og godt i dag, er det nødvendigvis ikke om få år. Blandt andet har vi her i Danmark forestillingen om at mælk er godt, og vi skal drikke det hver dag. Men ikke alle bryder sig om mælk, og det er langt fra alle der kan tåle det. Mange mennesker, kan ikke tåle komælk og bliver direkte dårlige af det. (Sørhaim, 2001). Derfor, vil det også her være spændende at se, forskellen fra Danmark til Bulgarien, i forhold til om de har de samme vaner og meninger omkring komælk som vi har. I Danmark har vi en hverdag, hvor børnene spiser over halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Her er det blandt andet, for nogle børn, både morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Vi ønsker at få en forståelse og en viden omkring forskellige kulturer, herunder også madkulturer. Vi vil samtidig også give vores bud på en dag med dansk kost og se på forskellen fra den typiske danske bordskik til bordskikken i børnehaven i Bulgarien. Ydermere ser vi på fællesskabet i forbindelse med måltidet. I Danmark er der typisk meget fokus på, at måltiderne skal det være hyggelige. Det er så her, at vi vil stille det op mod, hvordan måltider blandt andet kan foregå i Bulgarien. Går de også op i det hyggelige som vi gør? Er der den helt store forskel? Eller er forskellen så minimal, at den er til at overse? Herudover vil vi se på forskelligheden, af selve maden i måltidet. Om der er stor forskel fra det vi spiser her i Danmark? Når vi kigger på forskellen i forhold til mad, er der store forskelle, også her i Danmark. Der bliver daglig diskuteret, hvad der er sundt og hvad der ikke er. Men det der er sundt og godt i dag, er det nødvendigvis ikke om få år. Blandt andet har vi her i Danmark forestillingen om at mælk er godt, og vi skal drikke det hver dag. Men ikke alle bryder sig om mælk, og det er langt fra alle der kan tåle det. Mange mennesker, kan ikke tåle komælk og bliver direkte dårlige af det. (Sørhaim, 2001). Derfor, vil det også her være spændende at se, forskellen fra Danmark til Bulgarien, i forhold til om de har de samme vaner og meninger omkring komælk som vi har. I Danmark har vi en hverdag, hvor børnene spiser over halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Her er det blandt andet, for nogle børn, både morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Æstetik og kreativitet:
Når vi ser på den kreative del i vores projekt, så vil vi blandt andet lave en tegning i hånden, som viser vores proces i projektet. Hvad starter vi med og, hvordan kommer vi hen til det produkt vi gerne vil. Derudover vil vi lave en billedserie med billeder af de madpakker vi tog, i den 0.klasse vi besøgte. Her havde vi udover selve indholdet i madpakken også fokus på, hvordan maden var pakket, om det var en pose eller om børnene selv havde været med til at vælge madkassen, hertil også indholdet af maden.
Teknik:
Billedserie taget med mobiltelefon med et udvalg af de billeder af madpakker, som vi tog. Vi anvender også Blogspot, hvor vi blandt andet uploader billeder og klip fra processen af vores arbejde. Vores forside er lavet i Pixton Til vores klip vil vi bruge WeVideos. Vi bruger alt dette, for at visualisere og understøtte, det vi har lavet i vores skriftlige produkt. Til sidst er vores diasshow lavet i PowerPoint, med tilhørende speak.
Ressourcerne/levevilkår er forskellige:
I Danmark går vi meget op i, at det vi spiser, skal være bæredygtig råvareproduktion. Forstået på den måde, at det gerne skal gå direkte fra jord til bord, så vidt det kan lade sig gøre. Man ser flere og flere institutioner, hvor de har små køkkenhaver, hvor børnene er med til at passe, pleje og høste de råvarer dyrker. Derefter er de ofte med til at klargøre råvarene til madlavningen. Ved at institutionerne har disse køkkenhaver og børnene er med, bliver det automatisk til et motiverende læringsrum, hvor børnene lærer om de forskellige råvarer og lign. På denne måde får børnene indblik i maddannelse og får et godt udgangspunkt til at vide, hvordan de spiser for at få energi til hele dagen, fremfor den hurtige energi der forsvinder efter kort tid. (Habekost, 2015, s. 641) Når børnene er i læringsrummet med maddannelse, lærer de blandt andet det at vente på det bliver deres tur. Derudover er der også fokus på sproget når vi taler om maden med børnene. Netop når vi tænker måltidet ind i den pædagogiske læreplan, bliver hvert måltid til en del af den pædagogiske praksis og et pædagogisk læringsrum. (Miljø- og fødevareministeriet, 2013)
I Danmark går vi meget op i, at det vi spiser, skal være bæredygtig råvareproduktion. Forstået på den måde, at det gerne skal gå direkte fra jord til bord, så vidt det kan lade sig gøre. Man ser flere og flere institutioner, hvor de har små køkkenhaver, hvor børnene er med til at passe, pleje og høste de råvarer dyrker. Derefter er de ofte med til at klargøre råvarene til madlavningen. Ved at institutionerne har disse køkkenhaver og børnene er med, bliver det automatisk til et motiverende læringsrum, hvor børnene lærer om de forskellige råvarer og lign. På denne måde får børnene indblik i maddannelse og får et godt udgangspunkt til at vide, hvordan de spiser for at få energi til hele dagen, fremfor den hurtige energi der forsvinder efter kort tid. (Habekost, 2015, s. 641) Når børnene er i læringsrummet med maddannelse, lærer de blandt andet det at vente på det bliver deres tur. Derudover er der også fokus på sproget når vi taler om maden med børnene. Netop når vi tænker måltidet ind i den pædagogiske læreplan, bliver hvert måltid til en del af den pædagogiske praksis og et pædagogisk læringsrum. (Miljø- og fødevareministeriet, 2013)
No comments:
Post a Comment